Tvivlsspørgsmål vedrørende minimumskapitalkrav og kapitalgrundlag i relation til forvaltere af alternative investeringsfonde

Vi har erfaret, at der hos flere forvaltere af alternative investeringsfonde hersker konkrete tilfælde af tvivl vedrørende minimumskapitalkrav og kapitalgrundlag. Tvivlen relaterer sig i vidt omfang til sammenhængen mellem reglerne i FAIF-loven[1]  og reglerne i CRR[2]. Med afsæt i Finanstilsynets stillingtagen til en række tvivlsspørgsmål, søger vi i denne faglige nyhed at skabe større klarhed på området. 

Overblik over de konkrete tvivlsspørgsmål 
 

De konkrete tvivlsspørgsmål vedrører dels minimumskapitalkravet og dels kapitalgrundlaget. 

Tvivlsspørgsmålene vedrørende minimumskapitalkravet er: 

1.  Kan en forvalter af alternative investeringsfonde alene opfylde minimumskapitalkravet med egentlige kernekapitalsposter omfattet af artikel 26, stk. 1, litra a-e, i CRR?
2. Skal der tages hensyn til artikel 25-88 i CRR, samt regler udstedt i medfør heraf, ved vurderingen af, om en forvalter af alternative investeringsfonde opfylder minimumskapitalkravet?

Tvivlsspørgsmålene vedrørende kapitalgrundlaget er:

1. Skal en forvalter af alternative investeringsfonde opgøre sit kapitalgrundlag som summen af (1) kernekapitalen, herunder egentlige kernekapitalposter og hybride kernekapitalposter, og (2) supplerende kapital?
2. Skal en forvalter af alternative investeringsfonde ved opgørelsen af kapitalgrundlaget tage højde for (1) den nærmere regulering i CRR af, hvad der udgør egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, og (2) den nærmere regulering i CRR af værdijustering og fradrag?
3. Skal en forvalter af alternative investeringsfonde ved anvendelsen af FAIF-lovens § 16, stk. 2, forøge sit kapitalgrundlag set i forhold til det til enhver tid værende kapitalgrundlag eller set i forhold til minimumskapitalkravet?

Kan en forvalter af alternative investeringsfonde alene opfylde minimumskapitalkravet med egentlige kernekapitalposter omfattet af artikel 26, stk. 1, litra a-e, i CRR?

Det følger af FAIF-lovens § 16, stk. 1, at en forvalter af alternative investeringsfonde med tilladelse skal have minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til 125.000 euro, dog 730.000 euro såfremt forvalteren har top-up tilladelse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, dvs. tilladelse til den accessoriske tjenesteydelse opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering. Det følger endvidere af FAIF-lovens § 16, stk. 1, at en selvforvaltende AIF med tilladelse skal have minimumskapital, der mindst udgør et beløb svarende til 300.000 euro. 

FAIF-lovens § 1, stk. 1, nr. 26, definerer begrebet minimumskapital som en forvalters minimumskapital, som består af midler omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a-e, i CRR.

Det er derfor nærliggende, at en forvalter af alternative investeringsfonde alene kan opfylde minimumskapitalkravet med egentlige kernekapitalposter omfattet af artikel 26, stk. 1, litra a-e, i CRR. Dette har Finanstilsynet bekræftet er korrekt.

Blandt de egentlige kernekapitalposter omfattet af artikel 26, stk. 1, litra a-e, i CRR, er eksempelvis indskudt aktiekapital og overført resultat. 

Skal der tages hensyn til artikel 25-88 i CRR, samt regler udstedt i medfør heraf, ved vurderingen af, om en forvalter af alternative investeringsfonde opfylder minimumskapitalkravet? 

Artikel 26, stk. 1, litra a-e omhandler som nævnt, hvad der udgør egentlige kernekapitalposter. Den øvrige del af artikel 25-88 i CRR, samt regler udstedt i medfør heraf, indeholder bl.a. en nærmere afgrænsning af visse egentlige kernekapitalposter samt regulering af værdijustering og fradrag. 

Hvorvidt der skal tages hensyn til artikel 25-88 i CRR, samt regler udstedt i medfør heraf, ved vurderingen af, om en forvalter af alternative investeringsfonde opfylder minimumskapitalkravet, får dermed betydning. Det følger eksempelvis af CRR artikel 37, at der skal ske fradrag af immaterielle aktiver, herunder goodwill, ved opgørelsen af de egentlige kernekapitalposter.

Finanstilsynet har oplyst, at der efter tilsynets opfattelse skal tages hensyn til artikel 25-88 ved vurderingen af, om en forvalter af alternative investeringsfonde opfylder minimumskapitalkravet.

Skal en forvalter af alternative investeringsfonde opgøre sit kapitalgrundlag som summen af (1) kernekapitalen, herunder egentlige kernekapitalposter og hybride kernekapitalposter, og (2) supplerende kapital?

FAIF-lovens § 1, stk. 1, nr. 26, definerer begrebet kapitalgrundlag som en forvalters kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 25-88 i CRR og i regler udstedt i medfør af artikel 25-88 i CRR.

Det følger af artikel 72, at kapitalgrundlaget består af summen af kernekapital og supplerende kapital. Af artikel 25 følger det, at kernekapital består af summen af egentlig kernekapital og hybrid kernekapital. 

Det mest nærliggende er dermed, at kapitalgrundlaget skal opgøres som summen af (1) kernekapitalen, herunder egentlige kernekapitalposter og hybride kernekapitalposter, og (2) supplerende kapital. Dette har Finanstilsynet bekræftet er korrekt.

Skal en forvalter af alternative investeringsfonde ved opgørelsen af kapitalgrundlaget tage højde for (1) den nærmere regulering i CRR af, hvad der udgør egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, og (2) den nærmere regulering i CRR af værdijustering og fradrag?

FAIF-lovens § 1, stk. 1, nr. 26, definerer som nævnt begrebet kapitalgrundlag som en forvalters kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 25-88 i CRR og i regler udstedt i medfør af artikel 25-88 i CRR.

Nærmere regulering af hvad der udgør egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, samt nærmere regulering af værdijustering og fradrag, er indeholdt i artikel 25-88 i CRR. 

Det mest nærliggende er dermed, at der også ved opgørelsen af kapitalgrundlaget skal tages højde for dels den nærmere regulering af, hvad der udgør egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter, og dels den nærmere regulering af værdijustering og fradrag. Dette har Finanstilsynet bekræftet er korrekt.

Skal en forvalter af alternative investeringsfonde ved anvendelsen af FAIF-lovens § 16, stk. 2, forøge sit kapitalgrundlag set i forhold til det til enhver tid værende kapitalgrundlag eller set i forhold til minimumskapitalkravet? 

Det følger af FAIF-lovens § 16, stk. 2, 1. pkt., at kapitalgrundlaget skal forøges med 0,02 pct. af den del af de forvaltede alternative investeringsfondes porteføljer, der overstiger 250.000.000 euro. 

Tvivlen der hersker vedrører ikke, hvor meget der skal forøges med. Rettere vedrører tvivlen, hvorvidt forøgelsen af kapitalgrundlaget skal ske set i forhold til det til enhver tid værende kapitalgrundlag eller set i forhold til minimumskapitalkravet. 

Det er nærliggende, at forøgelsen af kapitalgrundlaget skal ske set i forhold til minimumskapitalkravet, idet en forøgelse af kapitalgrundet set i forhold til det til enhver tid værende kapitalgrundlag forekommer både cirkulært og tilfældet. 

Finanstilsynet har i overensstemmelse hermed oplyst, at forøgelse af kapitalgrundlaget, efter tilsynets opfattelse, skal ske set i forhold til minimumskapitalkravet. 

[1] Lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. med senere ændringer.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.