Ændringslov med ikrafttrædelse den 15. september 2026 udvider forpligtelser i hvidvaskloven
Lov nr. 764 af 8. september 2026 om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og forskellige andre love udvider en række forpligtelser i hvidvaskloven.
Der sker blandt andet en udvidelse af, hvad der skal behandles i risikovurderingen, dvs. vurderingen af den iboende risiko hos de forpligtede virksomheder. Der sker endvidere en udvidelse af, hvad der skal behandles i forpligtede virksomheders politikker, forretningsgange og kontroller. Der sker endelig også en udvidelse af, hvem der skal lade deres politikker, forretningsgange og kontroller teste. Ændringsloven træder i kraft den 15. september 2026, og forpligtede virksomheders har derfor ekstraordinært kort tid til at sikre, at de er indrettet således, at de overholder de udvidede forpligtelser.
Kort om baggrunden for udvidelserne og ikrafttrædelsesdatoen
Udvidelserne af forpligtelserne i hvidvaskloven har først og fremmest til formål at implementere en række anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF) inden FATF snart indleder den næste evaluering af Danmark.
Udvidelserne af forpligtelserne i hvidvaskloven blev oprindeligt foreslået i et lovforslag fremsat i februar 2026. Dette lovforslag bortfaldt imidlertid som følge af udskrivelsen af folketingsvalget. Udvidelserne af forpligtelserne i hvidvaskloven blev efterfølgende foreslået igen i et lovforslag fremsat i juni 2026.
Den ekstraordinært korte periode inden ændringslovens ikrafttrædelse skal ses i lyset af disse forhold.
Udvidelsen for så vidt angår forpligtelsen til at udarbejde en risikovurdering
Forpligtede virksomheder skal på nuværende tidspunkt identificere og vurdere (a) den iboende risiko for, at virksomheden kan blive misbrugt til hvidvask og (b) den iboende risiko for, at virksomheden kan blive misbrugt til finansiering af terrorisme.
Med ændringsloven bliver det fra den 15. september 2026 et krav, at forpligtede virksomheder også skal identificere og vurdere (c) den iboende risiko for potentielle brud på eller ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation (1) mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt hvidvasklovens § 34 a, stk. 3 (2).
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke hermed bliver tale om en udvidelse af forpligtelsen svarende til den udvidelse, der følger af den nye hvidvaskforordning, og som vil være gældende fra den 10. juli 2027. Hvidvaskforordningen indeholder en bredere forpligtelse til at identificere og vurdere den iboende risiko for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, finansielle sanktioner vedrørende proliferationsfinansiering.
Det er herudover værd at bemærke, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) er i gang med at udarbejde en national risikovurdering vedrørende proliferationsfinansiering. Denne eksterne kilde vil være relevant for forpligtede virksomheder at inddrage i deres egen risikovurdering.
Udvidelsen for så vidt angår forpligtelsen til at have politikker, forretningsgange og kontroller
Forpligtede virksomheder skal på nuværende tidspunkt have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme.
Med ændringsloven bliver det fra den 15. september 2026 et krav, at forpligtede virksomheder også skal have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt hvidvasklovens § 34 a, stk. 3.
At forpligtede virksomheder skal overholde love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner m.v. er ikke nyt og følger direkte af de pågældende love og forordninger. Det er derimod nyt, at der indsættes et krav i hvidvaskloven om, at forpligtede virksomheder har tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller i relation hertil.
For så vidt angår overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt § 34 a, stk. 3, stilles der krav om, at forpligtede virksomheder skal tage udgangspunkt i deres identificering og vurdering af den iboende risiko for potentielle brud på eller ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt hvidvasklovens § 34 a, stk. 3.
Udvidelsen for så vidt angår forpligtelsen til at lade politikker, forretningsgange og kontroller teste
Det er kun virksomheder underlagt krav om intern revision eller intern audit, der på nuværende tidspunkt skal lade deres politikker, forretningsgange og kontroller blive vurderet af deres interne revision eller interne audit.
Med ændringsloven bliver det fra den 15. september 2026 et krav, at alle øvrige virksomheder, dog ikke disses filialer, distributører og agenter her i landet, skal lade deres politikker, forretningsgange og kontroller teste af en uafhængig revisionsfunktion eller, såfremt der ikke findes en uafhængig revisionsfunktion, af en ekstern ekspert.
Der er flere uklarheder forbundet med udvidelsen. Disse er kun i et vist omfang afklaret gennem de konkrete bemærkninger til lovforslagets bestemmelser og ministersvar.
Der findes her bl.a. holdepunkter for, at det, i hvert fald i små virksomheder, er tilstrækkeligt, at en medarbejder, der uafhængigt kan rapportere til ledelsen, og som er en anden medarbejder end den, der til hverdag sidder med området og/eller kontrollen af området, tester om virksomhedens interne politikker, forretningsgange og kontroller er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.
Der findes også her en afklaring af, hvilke kvalifikationer der kræves hos den person, der udfører testene. Der er ikke lagt op til et specifikt uddannelseskrav eller erfaringsniveau, men vedkommende forventes at have den fornødne faglige evne og indsigt til at kunne gennemføre testene. Vedkommendes evne og indsigt vil desuden skulle vurderes i forhold til den pågældende virksomheds type, størrelse og kompleksitet.
Det indikeres i både lovforslag og ministersvar, at man ved udformningen af ændringsloven har forsøgt at lægge sig så nært op ad den nye hvidvaskforordnings regler om uafhængig revisionsfunktion og ekstern ekspert. De retningslinjer, der på et tidspunkt inden næste sommer forventes at komme fra EU-tilsynsmyndigheden AMLA om bl.a. den uafhængige revisionsfunktion, vil derfor også være relevante.
Betydningen for forpligtede virksomheder
Forpligtede virksomheder bør inden den 15. september 2026 identificere og vurdere den iboende risiko for potentielle brud på eller ikke-implementering eller omgåelse af forpligtelser i love og forordninger indeholdende regler om finansiering af proliferation mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer samt hvidvasklovens § 34 a, stk. 3. Der er ikke noget til hinder for, at forpligtede virksomheder udbygger deres eksisterende risikovurdering, i stedet for at udarbejde en yderligere særskilt risikovurdering. Det er som forpligtet virksomhed værd at overveje, om man med fordel også allerede nu kan foregribe den udvidelse, der følger af den nye hvidvaskforordning, og som vil være gældende fra den 10. juli 2027, hvorefter forpligtede virksomheder vil skulle identificere og vurdere den iboende risiko for manglende gennemførelse og omgåelse af målrettede finansielle sanktioner. I så fald vil man som forpligtet virksomhed måske slippe for at skulle lave yderligere ændringer forud for den 10. juli 2027, og blot gøre mere, end hvad der er krævet i den mellemliggende periode.
Herudover bør forpligtede virksomheder overveje, om deres politikker, forretningsgange og kontroller allerede er indrettet således, at de sikrer overholdelse af love og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer og den særlige regel i hvidvasklovens § 34 a, stk. 3. Hvis det ikke er tilfældet, bør der inden den 15. september 2026 ske tilpasning af de pågældende politikker, forretningsgange og kontroller.
Endelig bør forpligtede virksomheder overveje, om der i virksomheden findes en medarbejder, der lever op til kravet om uafhængighed, og som har de påkrævede kvalifikationer for at kunne gennemføre tests af virksomhedens politikker, forretningsgange og kontroller. Hvis det er tilfældet, bør det hurtigst muligt indarbejdes relevante steder i politikker og forretningsgange, hvem den pågældende person er, hvordan de pågældende tests udføres og dokumenteres, og hvor ofte de pågældende tests udføres. Hvis det ikke er tilfældet, eksempelvis fordi virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, bør der indgås aftale med en ekstern ekspert om dennes udførelse af testene. I så fald bør det også hurtigst muligt indarbejdes relevante steder i politikker og forretningsgange, at der benyttes en ekstern ekspert.
(1) En definition på finansiering af proliferation indsættes med ændringsloven. Ved finansiering af proliferation forstås levering af midler eller finansielle tjenesteydelser til fremstilling, erhvervelse, besiddelse, udvikling, eksport, omladning, transport, overførsel eller brug af nukleare, kemiske eller biologiske våben, der anvendes til ikke-legitime formål i strid med national lovgivning eller internationale forpligtelser.
(2) Det følger af § 34 a, stk. 3, i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven uden ugrundet ophold skal indefryse midler, som ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller enheder, hvis navne er offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Denne bestemmelse er med til at sikre indefrysning af midler i den mellemliggende periode fra tidspunktet for offentliggørelsen af FN’s sanktionslister til tidspunktet, hvor disse er gennemført og offentliggjort i en EU-retsakt.