Service

Selskabsadministration

Nordic Compliance Service A/S tilbyder at varetage selskabsadministrationen for udenlandske kapitalselskabers danske enheder.

Administration af den danske enhed vil som udgangspunkt være den daglige drift af selskabet. Alle selskaber er forskellige og derfor sørger vi for at skræddersy aftalen, så den passer til netop de ønsker og behov I har.

Eksempler på daglig drift kan bestå af følgende:
 

  1. Opdatering/vedligeholdelse af lovpligtig selskabsdokumentation, herved sikres overholdelse af de forskellige danske selskabsretlige krav som den danske enhed, Hovedselskabet og/eller filialen er omfattet af
     
  2. Opbevaring af lovpligtig selskabsdokumentation i minimum 5 år efter selskabsdokumentation er dateret, medmindre aftalen om administration ophører forinden 5-års fristen, hvorved dokumentation tilbageleveres efter aftale med klienten eller hovedselskabets og/eller filials nationale regler forpligter hovedselskabet og/eller filialen til at opbevare selskabsdokumentationen i en længere periode end 5 år
     
  3. Kontrol og verifikation af endeligt ejerskab og ledelse for den danske enhed, hovedselskabet og/eller filialen
     
  4. Løbende ajourføring af den danske enheds ejerbog, såfremt der sker ændringer i ejerkredsen m.m.
     
  5. Indkalde og deltage efter behov i generalforsamlinger for den danske enhed, hvorved der som minimum på den ordinære generalforsamling behandles følgende efter Selskabslovens § 88: i) godkendelse af den danske enheds årsrapport, ii) beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport, iii) eventuel ændring af beslutning om revision af den danske enhed, iiii) øvrige spørgsmål, som efter den danske enheds vedtægter er henlagt til generalforsamlingen
     
  6. Registrering af oplysninger som er underlagt registreringspligten, jf. bl.a. Selskabsloven og Anmeldelsesbekendtgørelsen
     
  7. Løbende kontrol af fysisk post, e-mails og kontrol af e-mails modtaget via den danske enheds "e-Boks"
     
  8. Assistance ved kommunikation med samarbejdspartnere, revision og offentlige myndigheder, og assistancens omfang afhænger af aftalegrundlaget mellem Klienten og Nordic Compliance Services A/S
     
  9. Løbende dialog med hovedselskabet og/ eller filialen om selskabsretlige spørgsmål, der er relevante for den danske enhed.